Forebyggelse af smerter i kroppen

Årsagerne til ondt i ryggen, nakken, skulderen eller andre steder er mange, men er smerterne kommet snigende uden at du fx har været udsat for et traume, så er din holdning ofte årsagen. Tre faktorer har stor betydning for at holde smerter i kroppen på afstand.

Motion, kost og holdning. Samspillet af disse 3 elementer er vigtig for at få en stærk ryg og krop, der kan bære kroppens vægt en hel dag.

 

Styrketræning eller yoga fordi..

Styrketræning er godt til at styrke muskler og væv, og holde kroppen fit. Herved mindskes risikoen for overbelastningsskader – såvel foran skærmen som i dit aktive liv. Det kan være en fordel, hvis du døjer med smerteproblematikker, at søge professionel hjælp hos en fysioterapeut, for at sikre optimal udførsel og træning eller for forebyggelse. Yoga er en særdeles god træning. Den træner din stabilitet, styrke, balance, og giver mobilitet samt ikke mindst en god kropsbevidsthed. Kom ned på din yoga måtte og begyndt træningen. Et simpelt trænings elastik kan også gøre en forskel med rette øvelser.
Manuel behandling kan være et godt supplement til din træning, hvis du lider af smerter eller træthed omkring muskler og bløddele. Generelt er du også godt hjulpet på vej med jævnlige løbeture eller anden form for pulstræning.

 

Kosten er dit brændstof og dit forsvar

Fornuftig kost er din energi til kroppen. Den er vigtig for at sikre din sundhed, dit fysiske og psykiske overskud, og for at skabe byggestenene for en stærk krop. Maden du spiser sammen med daglig motion forebygger sygdom. Alt for mange spiser for meget sukker, og for få tænker på, at forarbejdet mad indeholder sukker. Den menneskelige krop har brug for vitaminer og mineraler fra grøntsager og frugt. Anbefalingen lyder i 2016 på 600 gram dagligt.

 

Holdningen er væsentlig undervurderet

Din krops muskler er med til at sikre en god holdning og forebygge problemer i kroppen fx ondt i ryggen, skulder eller ondt i nakken. Er du for inaktiv, bliver risikoen for, at du får en dårligere holdning over tid større. En god stol er selvfølgelig med til at give dig gode betingelser for en god siddestilling. Gennem motion, styrketræning og sund kost får du meget hjælp fra din krop til at opretholde en sund holdning. Samlet set handler det om at blive bevidst om sin krop og måden denne bruges på. Opnår du bevidsthed omkring motion, kost og din holdning, så er vejen banet for en sund krop. Din krop kan selv fortælle dig, hvornår du skal reagere, før du får ondt.

 

info